OPSKRIFTER

Chokolade muffins med vanilje

Chokolade muffins med Bourbon Vanilje er så skønne og nemme at bage. Disse hjemmelavet muffins smager lækre og passer perfekt til en god kop kaffe eller te.

Ingredienser:

75 g smør

2 æg

190 g sukker

200 g mandelmel.

2 tsk. vaniljesukker.

50 g kakaopulver

75 gram hakkede hasselnødder.

1 tsk bagepulver

1 knsp salt

1,5 – 2 dl mælk

10 muffinsforme

Skum

1⁄2 dl vand

150 g sukker

1 tsk. vaniljepulver.

70 g æggehvide

Sprøjtepose eller frysepose

PYNT 200 g hvid eller mørk chokolade efter ønske

Fremgangsmåde:

Step 1

Smelt smørret, og lad det køle lidt af. Pisk æg og sukker til en hvid og luftig masse. Bland mel, vaniljesukker, kakao, bagepulver, hakkede hasselnødder og salt sammen, og sigt det i æggemassen.

Step 2

Pisk det i sammen med mælken, og vend til sidst det smeltede smør i. Fordel dejen i muffins formene. Bag dem ved 200 grader i ca. 15 minutter. Giv dem hellere for lidt end for meget, da de skal bages kort igen, når skummet er sprøjtet på. Lad dem køle helt af.

Sådan laver man skum

Step 1

Kom vand, sukker og vaniljepulveret i en gryde, og lad det koge op, indtil sukkeret er opløst. Lad det køle lidt af, mens du begynder at piske æggehviderne.

Step 2

Pisk æggehviderne stive, og hæld så sukker opløsningen i lidt ad gangen, mens du pisker videre. Forsæt, til skummet er så stift, at skålen kan vendes på hovedet, uden at det ryger ud. Det tager Ca. 10 – 15 minutter. Kom skummet i en sprøjtepose eller frysepose, og klip det nederste stykke af. Sprøjt skummet ud på hver muffin, så det ligner en flødebolle. Bag flødebolle-muffinene ved 200 grader i Ca. 5 minutter, eller til de er gyldne. Smelt chokoladen over vandbad, og hæld med en ske hver muffin-top med den smeltede chokolade. Opbevar de lækre flødebolle-muffins på køl, til de skal serveres.

Opbevares i køleskabet.